Jeg ser filmen Hackers ( https://www.imdb.com/title/tt0113243/?ref_=fn_al_tt_1 ). Jeg ved ikke helt hvorfor. Noget skal jeg vel se. Zero Cool bliver taget i at hacke verden som 11årig. Han vågner op igen som 18årig, har afsonet sin straf og må bruge en computer igen. Hacking in the veins. Men nu under handlet Crash Override. Han bliver overrumplet af Acid Burn. Som han selvfølgeligt bliver forelsket i. De må kyle 2-3mb ram i en computer for at bekæmpe the evil overlord. Og dyrke hackerkultur. Without a handle you do not exist. Og så dukker de her linjer op fra et Ginsberg-digt: I saw the best minds of my generation destroyed by madness, starving hysterical naked, dragging themselves through the negro streets at dawn looking for an angry fix, angelheaded hipsters burning for the ancient heavenly connection to the starry dynamo in the machinery of night, who poverty and tatters and hollow-eyed and high sat up smoking in the supernatural darkness of cold-water flats floating across the tops of cities contemplating jazz, https://www.poetryfoundation.org/poems/49303/howl Jeg så filmen første gang da jeg gik i folkeren. Jeg havde en ven, Dennis, hvis forældre tit var alle mulige steder henne. Så vi crashede hans hybel og spillede counter strike hele natten (især banen Italy), åd ovnbagte kartofler med pulver-biearnaise. Og drak et par liter sodavand. Rock. Dengang var der sgu ikke noget der hed en bærbar. Jeg fik kørt mit aOpen-kabinet i bil - rundt i bælgravende mørke på Samsø. For sådan er november.