Jeg ser filmen Antz ( https://www.imdb.com/title/tt0120587/?ref_=fn_al_tt_1 ). I ved den der animationsfilm fra 1998. Måske den første animationsfilm jeg nogensinde har set (altså lavet på en computer). Min storebror arbejdede i en biograf dengang. Så jeg kunne se den gratis. Jeg tror jeg så den 3-4 gange i streg. Nu ser jeg den igen. Det er ikke rigtigt en børnefilm. Den handler om arbejdermyren Z. Han har fået et sammenbrud over at være en anonym arbejder der flytter rundt på jord dagen lang. Første scene er hvor Z er hos psykolog der fortæller ham at han skal vænne sig til at gå i et med tapetet. At han skal omfavne at være en nobody. Herfra starter Z's rejse mod at finde indhold i sit liv som en myrer der tænker for meget over tingene. Temaet i filmen er det meningsløse i et at arbejde hele sit liv, blindt adlyde ordrer samt det håbløse i krig. Den har ikke den der lidt irriterende slapstick-humor der altid er i Disney-film. Og den flyder ikke over med flommende feel good stemning. Grafikken er blevet noget kantet med årene. Alligevel synes jeg den er et gensyn værd. Især måske pga. det nostalgiske i den.
