brkmnd 08.08.2023

Cykeltur på flyvepladsen i Værløse. 20m/sek modvind den ene retning. Jeg havde det ligesom på film når folk flyver med åbent cockpit hvor man kan se vinden tvære kinderne ud på piloten. Jeg manglede bare en læderhjelm og et par læderbriller. På vej derud punkterede jeg. Derude punkterede jeg. Og min sidste slange var en Duro fra t-hansen. De har det med at punktere hvis man rører dem med dækjernet. Så uden en eneste luftholdende slange stod jeg der på flyvepladsen. Jeg måtte gå til Måløv station (cirka 4km) på strømpesokker (jeg havde kun et par cykelsko der ikke er til at gå i). Jeg trak et blodigt fodspor efter mig på Måløv station. Hvis I kommer forbi, er det altså ikke fra en der er blevet slået ned. Fuck en lortedag! Mine fødder er hudløse. Billedet her er fra den gode fod. Jeg må nok hellere få nye sokker. Punkteringerne skyldes helt sikkert et dårligt fælgbånd. Så nu har jeg købt noget heftigt ditto. Og en taske jeg kan have et par sko i. Kommer jeg mon nogensinde til at gå igen?

Love Share