brkmnd 03.08.2023

Jeg har købt et tastatur fra Unicomp. Desværre sendte de det med FedEx. Næsten samme elendighed som UPS. Altså. Jeg var i France da det kom til landet. Så jeg ringede og sagde at jeg ville komme og hente det i dag. Så ringede jeg i morges og spurgte om de ikke kunne komme ud med det. Men alas! En havde skrevet på selve pakken at jeg var/er på ferie. Så hver gang en eller anden FedEx-udbringer kommer her forbi med pakken, læser denne at jeg er på ferie og kyler lortet tilbage til FedEx i Hvidovre. Deadlock. Jeg måtte cykle turen. Heldigvis kom der to omgange styrtregn. Endnu mere heldigvis havde jeg en taske med som har sådan en regnhætte man kan trække henover den. Endnu endnu mere heldigvis var der en åben dør ved TEC i Avedøre. Så jeg forlængede lige turen med et ophold i rummet for datamatik. Hvorfor kan FedEx ikke bare overdrage de rådne pakker til PostNord eller lignende? I stedet for at insistere på at lave dårlig service i dk. Jeg ved godt hvorfor. Fordi det ikke går ud over dem. Det går ud over hende staklen de har ansat som receptionist. De kan sgu da være ligeglade med hvordan deres elendige lortefirma kører. Jeg fik mit tastatur. De har sendt en mini-udgave istedet for den normale jeg havde bestilt. Den er dyrere, men jeg har ingen num-pad. Kan jeg overhovedet skrive tal så? Jeg prøver: 1,2,3,4,5,6,7,8. Med masse af click-clack!

Love Share