Jeg faldt lige over en anmeldelse af Cillemouses nye bog i information - linket herunder, og fra anmeldelsen: **** Det lader til, at Cecilie Haugaard derved prøver at imødekomme mulig kritik af sin bog. Men hun udstiller samtidig, at hun helt har misforstået, hvad det egentlig kritisable ved Instagrim er. Det er ikke, at en smuk og privilegeret kvinde som hende har skrevet en bog om dårligt selvværd. Det må hun gerne. Problemet er derimod, at hun har en virksomhed, der tjener rigtig mange penge på potentielt at skabe denne usikkerhed hos andre. Hykleriet ligger i, at hun i sin bog citerer undersøgelser om unge piger, der får depression, angst og skader sig selv, fordi de sammenligner sig med andre på Instagram. Samtidig med at hun er en af Danmarks største udbydere af den type indhold, som risikerer at gøre skade. **** Nok om hende. Eller så ikke. Hun har været i deadline - https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-cillemouse-om-faren-ved-instagram_434396 . Og her cirkus 18 minutter inde i indslaget snakker Cillemouse om inspiration opnået ved at se på andres glansbilleder af perfekte liv på insta. Jeg er stødt på denne slags for inspiration før - selvfølgeligt på sociale medier. Ideen er at man bliver inspireret af at købe et eller andet. Jeg har feks. set det for en trommeslager på yt. Hos ham kan jeg blive inspireret af at købe noget lort til trommesættet/optageudstyr. At købe noget nyt inspirerer mig til at spille trommer fordi det angiveligt giver mig et nyt udgangspunkt for at spille trommer. Feks. et nyt trommesæt. Eller man kan sige at det "motiverer" mig til at spille trommer - evt. fordi jeg har brugt penge på et nyt trommesæt. Det er ret fucked når man tænker over det. At feks. det at spille trommer ikke har en værdi udover de penge vi bruger på trommeudstyr. At inspiration og motivation er lig med forbrug. En ting er at SoMe-platforme smadrer selvværdet hos samtlige unge der bruger dem, og at der bliver hældt millioner af kroner i lommen på influencere blottet for selvindsigt. Men den her redefinering af sproget. Den får det altså til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.
Cillemouses hykleri