Bliver AI enden på menneskeskabt musik?
brkmnd
29.11.2025
Jeg har hørt det flere steder : det virker skræmmende at AI kan lave musik. Det er vist endda noget med at en AI har toppet en hitliste. Eller noget.
På den anden side : En AI er en emperisk model. Man træner den længe nok og på store nok datasæt til at den har en tilpas høj nøjagtighed. Jo mindre varians der er i datasættet, jo lettere er det at opnå høj nøjagtighed.
Og her tænker jeg så : hvor stor varians er der i kommerciel musik? Ikke rigtig nogen, vel? De sidste 15-20år har vi brugt på at lytte til metervarer der er faldet af samlebåndet. Vi har en tendens til at perfektionere det vi laver, med autotune og quantization (bevares, jeg gør det selv (autotune, altså) hvilket igen nedsætter varians. Og det er jo ikke fordi vi ligefrem dyrker og fremelsker det der er anderledes, er det?
Følelser er simple. Man er ked af det eller glad. Det kan godt være følelser kan være tunge at slæbe rundt på. Men det gør dem ikke komplicerede. Af en eller anden grund tror jeg vi har en tendens til at se det som noget specielt menneskeligt at kunne udtrykke følelser. En god bluesguitarist spiller med *feel*. Og man siger om den slags musik at *less is more*. Hvis musik er simpelt inden for en genre, er denne genre ensformig og har altså lav varians.
Selv klassiske progressive bands som Pink Floyd eller Dire Straits (dem man tester sit nye HiFi på) har været inspiration for så mange bands, at deres respektive genre er i et datasæt uden nogen særlig varians.
Så hvis vores musik skal være på denne måde, virker det næsten for oplagt at den skal laves af en AI. For hvorfor ikke? :hattip