pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerNov 2019Okt 2019Sep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

- Tilfaeldige (01-01-0001)

Vi går i denne ørken, dette
tørre sand, en pløjemark så gold
vi går så langt, vi går hver dag
er dagen uden ende, den samme
farve, men så er natten, ja nat, kom hvirvl dine myg
kom, vis mig dit savl, sved din ild på min ryg
lad månen danse, lad stjernerne gløde
se mørket knitrer, skrig stemmerne røde
skrig indtil vi går på denne jord, cementen
slæber vores fødder, vores hud-
løse skrog, over daggammelt grus
og hvad er målet, arbejd, arbejd
et imperativ, ja hænderne mødes, af luft formes kroppe
i sød og mørk, lad tungen glide, stoppe
på brystet, hvis blomst, ja blomsterne sprænger
ud i natten, huden, mellem mine tænder
om din salte hud vi går, mod hvad, mod enden
mod livets, mod steder, hvis
stedfortegnende beliggenhed
sikkert er glemt, eller aldrig
vist, ja vist

Konfirmation d. 9 april - Tilfaeldige (09-04-2014)

konfirmation, det er din konfirmation
vi holder fest en blå tirsdag med en præst
konfirmeret, men så skal du også være døbt
og du kan træde ind rækken med os mænd
og vi starter motorene,
hør host i det fjerne, som kræften
en gurglende torden, og fuglenes skrig
slår skår i kirkenes kalk, slår mørket fri
konfirmation, det er din konfirmation
vi ringer klokkerne en tirsdag med en hest
konfirmeret, og så skal du ride til din fest
træd statsligt ind i rækken som himlens gæst
og vi starter paraderne
se mørke øjne styrter hult mod jorden
som kastanjer falder fra naboens træ
blandt rådne æbler og slanger på en dyster sti
konfirmation, det er din konfirmation
vi går med tæppe ud i skoven og drikker vand
konfirmeret, og mærk: vandet bobler i din tand
dans lystigt ud i skoven, nu livets mand
og vi starter sorteringen
mærk dig famlende hænder, urene ord
som at udrydde alle vokaler, kun ha' mening-
sløse sætninger tilbage til at sige fra, som erindring
konfirmation, billeder fra din konfirmation
vi ser på sepia og brune farver, din salut
men hør! hvad er det? hvorfor stirrer mutter mut
og vi holder konfirmation en tirsdag, og så' det slut.

Søndag - Tilfaeldige (27-04-2014)

og du har ikke kunnet røre dig
lige siden du sad, midt i dét
stod en hund
digest it

som en logrende rulle rockwool
for at varme dig
for at isolerer dig fra
rødderne, det grove net. I rawplugs
skruede du den fast
hårdt i den smuldrende mur,
så ulden slog gnister, sprang hul,

sprang fundamentet, tørt
viklede disse arterier sig, træets,
som visne grene omkring din gavl,
egens antenner, som mel knitrer i ganen,
ein digestiv, greb om dit tag,
om din skorsten, hvis tørre savl
lagde sig som støv over gulvet
i en grå hinde, der kornede synet

knaste i dine skæve brædder. Ved vinduets døde blik
skruede du den sidste plug i panden, helt ind til...
Rockwoolen logrer.
Nu kan du ikke røre dig,
er skruet fast.

- Tilfaeldige (05-05-2014)

Sort sind blæser
som sort vind
over hjernebarkens golde pløjemarker.
Måske blæser vinden
også i bladene på
roen, hvis sukker så sødt.
Forsyn membranen
og lagene og alt det fedt
og hele knolden!
Så vi ikke
forvirres og forveksler.
Uglens runde U under
kragens rustne skrig.

Så vi ikke forkvakler
så vi ikke forlanger
så vi forstår.
Roens søde krop i jorden under
gusten blæst og sne.

Titel - Tilfaeldige (20-03-2014)

om ord skrives der her skrives om ord , sætninger, der, nu , handler om ord.... alligevel er det ikk' ord men livet, i h -- vert fald som be --- skrevet, jeg vil s -- krive om..................

derfor ---- et billede:
Når træets nøgne stativ, som grene, som den bark, der, næsten som ru hud, næsten klamrer sig til træets lysebrune kød, kan jeg næsten mærke solens lunkne bunsenbrænder tø mit skelet. Næsten. Men kun næsten...

Knap et kællingedigt - Tilfaeldige (05-03-2014)

Hvor er vi nu, råber hun, idioten,
for nu skal du bare se
her er et par øjne, så jeg kan kikke på mig selv,
og se: på søen sejler en båd. Hop ombord

og rusk mig lidt i kraven, rusk
mit savl af mundvigen, rusk det hele af
og lad det dryppe i vandet, skabe skår i spejlet
vi sejler på! lad det dryppe i et øjeblik. Videre

op langs bredden, lad os plante en blomst,
se hvor den gror, gror mod himlen og svajer,
over os blomsterne sejler på himlen, og i et spring
ligger jeg oven på dig, så

vi må svømme, vi må stønne
for båden er kæntret, spejlet er splintret
og vi sprudlende, drømmende basker og plasker
og jeg hiver i dig, flyv med mig. Kast dine vinger

om mig i et favntag, og tril med dine øjne
lad dem glimte, lad dem rulle, klukke og skvulpe
når de spejler sig i solen som blommen i et æg
eller to nyklækkede kyllinger. Våde og nøgne

står vi her, hvem er I?
hvad vil I med jeres døde mimik
spred jeres hænder, hvis vi har det tilfælles:
kik på mig og se på min...

og mærk søens bløde vuggen
se vandspejlets sprukne hinde
mærk blomsternes duftende flamme
og lad så verdens fysik forsvinde



// version2 Kom - skriv et digt, skriger kællingen
helvedes trist og langt det nu blir, stem din guitar
bund så din bajer, sid ret på bænken.
Og tømmermændene bankede på stilladset

Kys mine skægstubbe, så asken drysser
ned i skødet - vi vil drikke om kap
og ryste på hænderne, som spredt om flasken
som fastgroet afløb, og ikke glemme

socialmutters ånde rivende i os
med anklager om, hvor forkert vi lever livet
i fortovskanten og uden hjem,
brød socialloven en ensom aften

næverne slår os, næverne slår os
lader bøllerne knase de brune pløkker
kravler og tikker, kravler og tikker
hvor er du sørgelig, de alle sukker

sæt dig ret op, og stem dine tænder
salt mine kinder, salt mine kinder
en enkelt, to og tre en halv tænder
lad os først spille når smerten forsvinder

blæsende, køligt over torvets sten
efterår og vind
fører de tidligt vågnende grønlændere
rystende ind
Fyld || Aug 2014
CommentsGuest Name:Comment: