pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerSep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Når du står i forår - Sep 2019 (24-09-2019)

Når du står i hospitalsfoyeren kun iført en gummistøvle med et snasket blodigt fodspor der går fra karruseldøren, du har været på tinderdate, hun sagde at hun var fyldt 18, men hun snakkede konstant om sin far og et utæt skur i deres baghave, så vågner du op med et sæt, og hun sidder overskrævs på din brystkasse og griner uhæmmet med en papegøjetang der holder din højre fortand, du falder lidt hen igen, du drak kirsbærvin med hende, det kunne hendes far godt lide, rødbrun, klistret kirsbærvin med hvide flager i overfladen, du kaster dig ud af sengen i det du hører hende starte motorsaven der lå på hylden i det store egetræsklædeskab, du styrter ned ad den knirkende trappe, gennem en mørk forhal og ud på gaden, hendes far var skovhugger, skriger hun oppe fra tagrytteren før hun saver karmen igennem på tværs, når du står der, så husk at i dag har det været et rigtigt forårsvejr.

SmaskSlam - Sep 2019 (24-09-2019)

Slam, og en cola i et
bildæk triller ned ad Valby Bakke
Smask: en giraf med dækket om
halsen, hvad der kunne have været
et tyggegummi er blevet et halstør-
klæde - en vinter uden og det gør
så ondt når den bøvser.

Mod vest - Sep 2019 (15-09-2019)

Jeg tager fat
om lygtepælen, ryster så
mågelort og slam klasker
på fortovet omkring mig, det
kunne ligesågodt være
æbler og Frederikssunds
vej en poppelallé mod et
paradis. Alle
kællingerne får
kun mere tøj på selvom
solen aldrig igen når
samme højder
Jun 2019 ||
CommentsGuest Name:Comment: