pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerNov 2019Okt 2019Sep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Det Jazz - Om at danse (23-04-2013)

Det' Jazz.
Hornet blæser stormende bølger i luften
så bordbenet spændes.
Det' Jazz.
Øllet skummer i mine øjne
så tårer kribler på mine kinder.
Det' Jazz.
Saxofonen rykker i mine muskler
min bevidsthed suges overbord.

Det er aften.
Jeg griber fat i bordets skarpe kant
jeg vil op på toppen at stå.
Det er højt.
Jeg vil op på toppen af livet
jeg vil danse i klipper og sne.
Det er farligt.
Jeg danser på kanten mod afgrund
lykken gør mig skæv og svimmel.

Det er nat.
En bølgende krop i det røde sand
med smagen af sved og salt.
Det er sensuelt.
Hun siver mellem mine fingre
triller ned på min nøgne hud.
Det er tørt.
Jeg kurrer ned i det bløde skød
bliver vugget, indhyllet og varm.

Det er lummert.
Vi forenes tæt som en urskov
vi slanger os i fugtige blade.
Det er grønt.
Vi snor os om hinanden
ånder, stønner og sveder.
Det er sødt.
Vi spiser af frugter som sukker
vi drypper tykt som honning.

Det er blevet morgen.
Jeg går mod s-togsstationen
utro mod byen, der er grå og privat.
Det er sølet.
Regnen siler tyndt på mennesker
gør dem våde, så de lugter af hund.
Det er trist
når han vender ryggen mod flokken
for bag de dryppende brilleglas
bag spejlbillederne, vurderingerne
dér i øjenkrogen ligger den lille sorte plet
der er for enden af selv det smukkeste eventyr. /Det er slut.

Om at være sammen - Om at danse (09-04-2014)

For i aften
når mørket fortæller mig
at det kommer.
For i aften
når regnen fortæller mig
at det ikke mer er sommer.
For i aften
når mennesker kryber sig
langs grå og sorte sten.
For i aften
når vi danser rødt
med nøgne, frosne ben

For i nat,
du slikker mig,
mit bryst får gyldne streger.
For i nat,
du tikker mig,
mine stive fingre steger.
For i nat,
du bider mig,
jeg savler hvide stjerner.
For i nat,
du æder mig,
blandt mørkets sølvlanterner.

For imorgen
der glemmer vi
hvorfor vi var nøgne.
For imorgen
der deler vi
et nik med ligegyldige øjne.
For imorgen
der flygter vi
fra kulden ind i flammen.
For imorgen
der hvisker vi
om at være sammen.

Nummer 1 - Om at danse (09-04-2014)

Hvorfor vi mødes når jorden er kold
eller hvorfor vi vender væk fra hinanden
imens der i midten danser et bål, og flammerne
kysser mig kælent op ad ryggen, og mod mig ser manden
som to brændende planeter i mørket sprænger hul
og brænder dybt og ætsende ind i forstanden

Dybt i pelsen - Om at danse (09-04-2014)

Oppe på den havblå himmel
farves mørke dybe kanter
som på et maleri med sveden ramme
sveder regn til muldent pløre
på en baggrund sort som intet
sitrer stjerners skær som prikker
og de danser, hopper, samles
midt i solen, eksploderer
sprænger universets tomhed
der, som tomhed i en dråbe
falder ned og dybt i pelsen
på en hund, der jagter katten
ind i krattet, ind et sted
i bevistheden
du falder sammen
ned på gulvet
accepterer
Din erkendelse er begrænset

Fotosyntese - eller note til biologien - Om at danse (09-04-2014)

Hop med lyset, partikel
der danser i støvet
hop, så du kan nå, partikel
solen før livet hvirvles bort
eller du bliver glemt -
som partikel, dit liv er kort.

Og glem nu ikke, partikel
du blev skabt til en helhed
en organisk masse, partikel
smelt dig sammen med et grønkorn
der åbner sig frodigt mod solen -
og hop med lyset
dit liv er kort.
Aarstider || Fyld
CommentsGuest Name:Comment: