pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerJun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Kvælertag - Mar 2017 (27-03-2017)

Du er slange-
kvinden der har
spredt alle de glatte
sten, floden er din, den
der hvisler mellem mine ben
er grenene der river mig
er fingre der holder mig
er gråden, er skrig, er
kragerne, kragerne, og nu
fisken der springer som
et sværd mod indersiden
af mit knæ

lad mig be, lad mig be

Taget - Mar 2017 (19-03-2017)

du ligger på knæ på
de knagende gulvbrædder
og ber til din gud, ber
når jeg står i døren, ber
når flammerne når lofts-
bjælkerne og bryder ud
i mørket

Fest hos Klemme - Mar 2017 (08-03-2017)

fest hos Klemme langt
ude på landet, ude på den argeste
to-længet gård
ude i græsset, ude i slimet græs

du er kraft ede mig lækker
skriger jeg, hun står overskrævs
over en stråle kogende pis, hold
kæft hvor er det koldt, skriger

jeg, og senere knepper vi
som fjerkræ. Den tunge regn
falder, fortæller jeg, på
den rustrøde mark, på
digerne, på gæssene på
flugt

Syng - Mar 2017 (01-03-2017)

Tag mit digt i din mund
så vokalerne spiler kinderne
ud, elefant, elefant, og de salte
klistrede ord flyder fra
læberne og endeligt
den lidt klagende
sang
Feb 2017 || Apr 2017
CommentsGuest Name:Comment: