pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerNov 2019Okt 2019Sep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

En plus tre - Jul 2015 (31-07-2015)

en plus tre er fire that rises behind me as
my shadow falls in front of me.

Landevej - Jul 2015 (30-07-2015)

En landevej, en
vej der sløvt er landet
på en bakke hvorefter den
er rullet gennem græs
og buske ned i en dal. Træerne
bukker så langt de er enige med vinden.

Dit smil - Jul 2015 (27-07-2015)

Du smiler, og dine tænder
er mindst lige så hvide
som de lammeskyer der har lagt sig
på himlen, eller den fråde der sprøjter
ud af bølgerne når de knækker.
Men nu den ene tand, er den ikke lidt gul
og mørk i roden, knager og knaser den ikke
som det første tordenskrald gør inden fårene segner
og regnen falder.

Langt ude - Jul 2015 (25-07-2015)

Hvor er det langt ude
som du står og river i hegnsporten
med din ene sandal i hånden, selv i din røde kjole
hænger skorper af det mudder og snot der drypper fra dit sorte hår.
Er du fuld? så højrøstet, klodset og febrilsk, ja, nærmest flov
der er intet at sige til at du er på flugt fra massemord og menneskerov.

Så tæt på torden - Jul 2015 (09-07-2015)

Vejret er så tæt på at tordne fordi en eller anden gud fornærmet står og sparker til de store messingtønder der ellers skulle samles regn i. For hvert spark, for hver bule rystes lidt af regnen ud over kanten på tønden og falder fra himlen. For hver dråbe regn bliver vejret lidt mere dystert. Så tæt på at tordne, og alligevel falder regnen.

Når verden er der mer - Jul 2015 (06-07-2015)

Når jeg står på stranden og træder ud i vandet, deler havet sig omkring min fod, fiskene skyder over sandbunden, fuglene skriger, himlen vrider sig om sig selv og drypper, og de grå skyer puster sig op før de revner og hænger i laser. Når jeg træder ud i vandet med den anden fod, når jeg står i vandkanten på flintesten og muslingeskaller, når tangen griber fat om mine ankler, og vinden river mig i håret og i min hud, så snubler jeg og vakler. Når bølgerne lidt efter knækker i skum, når lynet slår ned, når skibene splintrer i min hånd, skrogene brister, og når vragstumper kastes afsted, når salte blævrende klumper hav hænger i gaderne, i murstene og over vinduerne, når planterne visner, hundene gør, og hestene stejler over brostenene, når plovens rustne skær kører fast i et træs sammenfiltrede rodnet i den dybe jord - og når jeg så spreder mine vinger ud over skårene og resterne af vandspejlet, ud over de røde lysende rosenblade der stiger fra under min fod, ud over havet og jorden, kloden og skyerne, når jeg hænger over det hele og trækker i verden som månen, så skinner solen, og så fordamper jeg som al duggen gør den dag du dør.Jun 2015 || Aug 2015
CommentsGuest Name:Comment: