pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerFeb 2020Jan 2020Dec 2019Nov 2019Okt 2019Sep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Længste træk - Jan 2020 (27-01-2020)

på en pløjemark uden
heste rider jeg rundt
som et reaktortårn til
sidste strå

alt under mig er sol
skinnende korn

Hengivenhed - Jan 2020 (22-01-2020)

Ved
”verdens smerte
er den at ingen forstår
det sande og smukke”
folder du dine hænder
og falder
på knæ

Overført smerte - Jan 2020 (20-01-2020)

Jeg skider hjerter
klove, muler og
resten af kreaturet. Jeg
går på en skrænt, skræver
over et elhegn, rækker ud
mod et vissent æbletræs
afbarkede stamme kun
for at skvatte i en
kolort

Platform - Jan 2020 (20-01-2020)

fisken glider
som et stempel gennem
et dødt koralrev
og verden eksploderer i

en stank af benzin. I havet
var vi krebsdyr, det husker vi ikke
alger og den stigende temperatur
var vi alle døde, det husker vi ikke
hundredemillioner af år er gået, og boret

smadrer mod bunden. Men at være
hvid som benmel, det husker vi ikke

Boblen - Jan 2020 (12-01-2020)

Solen
har vi solgt
for tulipanløg
vi høster alligevel
uden omtanke

Krig er fred - Jan 2020 (09-01-2020)

Han er krigsveteran. Han drikker gammel dansk fra flasken og ryger grøn cecil. Dagen lang. Nogle gange skider han i bukserne. Aldrig af skræk.

Nytårsaften fyldte vi en hjelm med sne. Vi stak en bajonet igennem den. Ned i den frosne jord. Pissede udover i kogende stråler. Vi lagde en håndgranat i hjelmen. Karlsen fik sprængt sin venstre arm af. Han så mere skræmmende ud, alligevel fritog de ham. Vores gruppefører holdt tale. Det var en smuk gerning. For fædrelandet. Men Karlsen kunne ikke længere be. Vi fangede en officer en dag. Vi stak en granat i munden på ham og viklede en stinkende uldsok om nakken på ham. For at holde på granaten. Han gloede på os med sine gedeøjne. Vi havde taget baretten af ham. Vi blev stoppet på et gadehjørne af en patrulje. Nielsen havde baretten på. Ævlede løs som om det hele ragede os en spand fuld af lort. Vi sad på det samme værtshus de næste tre døgn. Bag blyglas og mølædte gardiner. Drak som en flok svin. Vi var alligevel så snavsede og tilsølede at ingen vidste hvilket land vi kom fra eller kæmpede for.

Vi rejser os op. I kirken. Præsten siger “lad os mindes de faldne og fædrelandet”. Vi synger i kor “der er et yndigt land”. Ingen af os i samme toneleje. Det lyder som dengang i skolegården. Vi pinte en hjemløs kat ihjel med et stemmejern ovre fra sløjd.

Fra Hyrdevangen - Jan 2020 (08-01-2020)

jeg går hen ad x-aksen
indtil klokken 12
når jeg så slår
hånden ned i elskabet
i krydset overfor vaskeriet
falder vissen hortensia
fra alle altankasserne på
birkedommervej

Gnist - Jan 2020 (07-01-2020)

Montmartre er død
som kvinderne i skovåbningen
med deres harper

Jeg spiller de samme to forkullede
akkorder på min guitar. Tonika
og dominanten. Vi sidder overfor
hinanden, du på flygelet
med mascaraen tværet ned
over kinderne, jeg
med fingrene på de hvide tangenter

Du åbner munden, hælder hovedet
bagover, tømmer vinflasken

Alle træernes blade
har lagt sig på skovbunden, på
fortovene og brandhanerne, med
et febervådt anslag slukkes
scenelyset
Dec 2019 || Feb 2020
CommentsGuest Name:Comment: