pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerJun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Den enogtredivte - Jan 2015 (31-01-2015)

Jeg har midt i skumringen
en flamme, se, en rødgul kogle
der i et vindstød bliver fejet ind
under mosset, det uldne tæppe
Så falder sneen, lidt regn måske, i lag, i lag
på skurene, tagene, by, og mørket
skyller over hele landet. Imens ligger vi gemt
ved grantræernes fødder, under hænder der kilder
i natten, og koglerne fyger


Den tredivte - Jan 2015 (30-01-2015)

Hvorfor ligner bogstaver natten, når
papiret ligner sneen, er det sammenhængen –
den samme knitrende lyd når de mødes og
forlader mine læber.


Den niogtyvende - Jan 2015 (29-01-2015)

bank og udstil personerne, hærværk og afbrænding
dagen og græsset og vinden i gruset i håret, på øjenlåg-
et dryp, er det bare mig, dryp, der forestiller sig, dryp, dig på sådan
en måde


Den otteogtyvende - Jan 2015 (28-01-2015)

Når skuret en dag beslutter sig for at smide sømmene, knasterne og de lange sorte planker og istedet for hele tiden at være skur istedet bliver ét med den vind der hiver i træerne, når det den dag slipper grenene og svæver som røg mod solen indtil det igen får struktur og bliver slud der falder på et andet skur, på hængelåsen, ned i revnerne, ned i en stabel flyttekasser der står derinde og mugner og drypper på betongulvet, og når det så bliver suget op i et gammelt, gulnet lagen, og det lagen så bliver sparket ind i en krog under et par udtrådte kondisko, når det ligger der inde og bliver trådt på, ville dét så ikke ønske at det var et skur?

Den syvogtyvende - Jan 2015 (27-01-2015)

Et barn på en gynge
svinger under skrigende
hængsler, mellem stålben og de tynde
fremstrakte arme, igen kan hun kun
skimte den dinglende nabo for hækken
Halvfjerds gange, sukker hun
der må være en evighed tilbage


Den seksogtyvende - Jan 2015 (26-01-2015)

skal du, dit kuttersvin
til og stå og hoppe, tvær nu
fingeren ud i vandskorpen
skal du bejdse dækket inden
når de kalder dør


Den femogtyvende - Jan 2015 (25-01-2015)

En stenhugger må være
omhyggelig
for hvis han slår forkert
gør stenen måske
ondt på ham.
Det vil han ikke
derfor gør stenen
ondt på ham.
En sten består af sten
men den kan ikke bestå
af sten når det gør
ondt på nogen. Kan det
vel?


Den fireogtyvende - Jan 2015 (24-01-2015)

ord er selvfølge
lig bogstaver, og de er
mudder der drypper i sneen

og tagrender der lækker, er
hvorfor bogstaver ligger under
vinduerne, og stråene, det de kalder
forår prøver vel at gro

men gror de nok, når det tætte lag
krystaller, når det tavse lag
krystaller maler alle bogstaver
itu. Græsset
kan det overhovedet længere snakke
som solsorten

og kan de forstå det
når alle de små sorte stråler er
sunket gennem rodnettet
ud i mørke


Den treogtyvende - Jan 2015 (23-01-2015)

En mand og en kvinde mødes, så nøgne som så. Fortovet
ligger henkastet med cigaretskodder og brun frugt, rør
hinanden, asfalten og de bare tæer, og vejen trækker sig
sammen under dem. Sveder de, tør de, den nu klare og
blå kondens der drypper fra pære efter pære på lange
rækker af lange stive lygtepæle. Frugt. Skriger alt det
kolde metal. En mand og en kvinde kravler i tøjet, slipper
hinanden indtil altankasserne slipper i hængslerne under
vinduerne og vægten fra cigaretskodder og brun frugt.


Den toogtyvende - Jan 2015 (22-01-2015)

Hvis jeg nu
var dig
med de lange, gule negle
ville jeg så kunne nå
vindueshaspen og kravle ud som regn over landet, næsten sne
se, det lander på højhusenes isse, de
bukker og hoster, det sprøjter ud over
gaderne, de sprøde flager fra en brand-

hanes dæksel, er alle næb da blevet
røde og sprukne og hårde som glas
knust imod brosten, klap et klap og
støvler i takt over den skælvende plads

Er det nu dampen der stiger fra revnerne
eller er det skyerne der pumper, er træerne
netop så grå som mudder sunket ned
langs rødder, det drypper fra håret som sved
og hvis jeg nu var dig
med det tjavsede hår
ville du så være mig
med blå knæ og lange sår

Den enogtyvende - Jan 2015 (21-01-2015)

han er sur
er han et æble
han er grøn og rund og hæng-
er i et træ


Den tyvende - Jan 2015 (20-01-2015)

De himmelske ånder, skytsånder
bliver de kaldt, og kaos
vil du blæse over
landet indtil frosten
hænger som rustne søm
i tagskægget og i skjolderne over
de forstenede gamle mænd


Den nittende - Jan 2015 (19-01-2015)

er en historie
der handler om
oliventræerne
de sorte
ovale frugter
den strittende
seje vækst, den grå
og knudrede stamme
og en fingerrød skrænt
og flade dale mellem klipper
og bjerge
og så slutter

en historie


Den attende - Jan 2015 (18-01-2015)

et spejlbillede:
den måde den fugtige vej nådesløst
er blevet kørt over på, af den ene bil
efter den anden, indtil gaderne endeligt
er faldet lange og forvredne under
røde, blytunge skyer

er det på den måde solen er smattet ud
over horisonten bag-

ved de himmelragende huse

Den syttende - Jan 2015 (17-01-2015)

Hey, måge
med et æble i næbbet
og nu taber du det
    I

    I
grib det, nøgne træ
for stod du ikke netop så
skødesløs, filtret ind i tjørnehækken
og baskede med dine afpillede grene

Den sekstende - Jan 2015 (16-01-2015)

Jeg hiver
i guitarstrengen, af og til slipper
jeg den når den er fuldt ud-
spændt, helt ude er alle
krige, ligesom X-
factor, er det derfor det
er vinter, eller er det bare
jorden der er sådan,
i den position i forhold til
solen? Jeg er ikke sikker på
hvor lang tid der går
imellem jeg slipper
strengen og trækker den
ud igen, alligevel
minder den mig om et
ur, især lyden af det
"at trække" – det lyder
som en funktion der
løber, der er det igen,
forud for en udløsning,
alle ender efter de
er blevet trukket op, ligesom
de kolde brosten på Istedgade

Den femtende - Jan 2015 (15-01-2015)

lander han ikke i dine aftryk i mudderet idet det sprøjter, er det regn der falder hen over de dybe fuger og stejle grøfter, råber han ikke: tror du det er viiiiindeeeen der piiiiisker dig over bryyysteeeet! hvorefter sivene knækker og hænger, eller er det grene under dine fødder, træernes knogler, måske er det fingrene der bløder, træder han ikke ud af to af dine skridt for hver gang du tager et, og så slår han ud efter dig, er det din rygsøjle der knaser, er det hver og en af hvirvlerne der ligger kastet ud i en sinuskurve foran dig, skarpe sten smidt på en sti, så langt fra kødet og blodet, som en slange kravler de fra skødet og op i kraniet, og vi løber i cirkler - i cirkler: herpå fra dette punkt kommer du kun tættere og tættere på begyndelsen: en dag i Januar - den første
måske, noget nyt var ved at ske
for hver gang du så ned på ham
i det grumsede spejl fra hvor du drev
i en utæt robåd på mosen, ville du
bare gerne vide hvad han dog ville dig
den dag, så langt fra en bred
hvor du alligevel var ved at gå ned

Den fjortende - Jan 2015 (14-01-2015)

Du, Sol
er det mon dig der
smelter huller i skyerne
sprøjter glinsende stråler ud
over dryppende, slatne og
når alle de gummidæk
trækker lange slør-
haler hen ad vejen, væk
når de klasker, tørrer
mørkegrå tunge klatter af
i en vissen hæk hvorfra øverst
en vandstær vipper med halen
udfolder de fintspættede fjer
op, op, så langt, inden det sner og
når Du, Sol, til aller sidst
strækker din hvide hals
ryster næb og spjætter vredt
når Du skråler, sprøjter
skinnende fjer der flimrer ud
over en januar dag
Du, vandstær
er det mon dig der
har spist alle de røde bær?

Den trettende - Jan 2015 (13-01-2015)

Hvorfor er byen lang som en tarm
og husene, gavlene, murstenene sprækker
hvorfor er gaderne grå som cement
og himlen, mørket, hvælvet flækker

og når du rækker ud efter mig
hvæser stjernerne og falder

indtil du rør ved mig
og byen antænder og brænder
ned C'est la vie, gråden og støvet, eller vi er
drysset ud over verden som aske og himmel

så nøgne

Den tolvte - Jan 2015 (12-01-2015)

Write Me, Charlie

Den ellevte - Jan 2015 (11-01-2015)

Lange totter af græs
skorpede og klistrede
som mudderkager, knasende blade
eller alle de smattede bær

ligger kastet ud over skovbunden

men en fortovskant
hvorfor snubler du
altid når vi løber i byen

Den tiende - Jan 2015 (10-01-2015)

Den tiende er vinden der
musestille blæser skægget af

Kattens. Men er det ikke naboen
der har klædt sig ud, eller

en lastbil der flyvende kommer
her. Så duk dig, duk dig, du
glem din toupé! Men hvis

jeg binder dig fast lige her
lover og tier du derefter

stille, stille, stille før...

Den niende - Jan 2015 (09-01-2015)

Halsbrand
er det ikke bare himlen
når verden
med sine skove af tænder
tager en bid af solen

Og se
nu regner det også
mon ikke jeg har ret?

Den ottende - Jan 2015 (08-01-2015)

er det hvirvler fra dine stikker
eller er det vinden der hiver i træerne
er det grene der prikker
eller er det i huden under tæerne

har du rytme, for regnen falder i dit hår
og når det hænger tungt imellem os
tæppet, inden det går
og din næserod træder frem

du har jo rytme
hvorfor rynker du panden?

Den syvende - Jan 2015 (07-01-2015)

Hvor mørket
minder om
nuller – så lange
de er

hvor havelågerne
minder om
fingre – så klaprende
de er

og gadelygterne
de kan være et-taller på række

er det så sandt?

Den sjette - Jan 2015 (06-01-2015)

når jeg slipper
hanken, koppen
skriget, braget
ligger de spredt
skårene
som sne ligger de
spredt

over tagene
bakkerne og bjergene

og hvor sneen dog er
svulmende rød
dér imellem dine bare tæer

Den femte - Jan 2015 (05-01-2015)

Jeg har
midt i mørket en drøm
et lys
se, hvor flammen flakker

Jeg har
midt i drømmen
et lys
se, hvor drømmen svæver

For drømmen og lyset
de svæver og flakker
se

Snefnug der daler, de daler, de falder...
Dec 2014 || Feb 2015
CommentsGuest Name:Comment: