pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerMar 2020Feb 2020Jan 2020Dec 2019Nov 2019Okt 2019Sep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Manden og Træet - Dec 2019 (29-12-2019)

Jeg tror det er den første novelle jeg skrev i sin tid. Den er blevet renoveret lidt. Så vidt jeg husker, er den inspireret af Villy Sørensen samt den novelleanalyse man laver på dansk A-niveau. Læs med.

Lejlighed - Dec 2019 (24-12-2019)

Dengang der var rosiner i alt
kartofler var noget man kogte
i flere uger, køkkenet står som
et udtjent lokomotiv, dampen
ingen kan save sig igennem. Vi
tænder træet, vi ber.

Turen med sporvognen ender
altid ved værtshuset. Og de bro
sten vi har hukket til, er dem
ingen ved de træder på, dem
under 10 meter sne. Vi skåler
og slår venstre hånd ned i den
svedne bordplade. Vores tillids
mand er ham der drikker
tættest. Vi ber.

Natten er som en sæk
kartoffelskræller, først massiv
og fugtig, så klam og kold. Vi
ligger så tæt, så tæt, dynen
dækker enten ikke fødderne
eller brystkassen, jeg kysser
dine blå læber. Jeg kunne

let have forestillet mig ham som
en kasse tomme bajere ude i
bryggerset, jeg gik
op ad den knirkende trappe
kun iført hullede sokker
for at se træet. Dengang
jeg var barn.

Vilje - Dec 2019 (20-12-2019)

Vi ville spytte på dig
fordi du var fed. Fordi
din uendeligt dybe navle og
dine mælkehvide drengepatter
flød ud gennem dit flænsede
genbrugstøj, men
det var først da den sidste
af os grinte med, jeg
stillede mig op på bænken
over dig i skolegården

Piktogram - Dec 2019 (18-12-2019)

Jeg kører på
den kridhvide
aftegning af en cykel på
asfalten. Hele
natten. Jeg passerer
bommene, rækker af
tomme flasker
soveposer og mugne telte
det pislugtende plankeværk ved

havnegrillen og resten
af den mørklagte
kaj. Fortsætter ud over
molekanten mod bunden af det
iskolde hav. Som en rusten vask

emaskine. Og alt imens
jeg aldrig når at forlade
cykelstien
Dec 2019 || Jan 2020
CommentsGuest Name:Comment: