pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerSep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

Knap et kællingedigt - Tilfaeldige (05-03-2014)

Hvor er vi nu, råber hun, idioten,
for nu skal du bare se
her er et par øjne, så jeg kan kikke på mig selv,
og se: på søen sejler en båd. Hop ombord

og rusk mig lidt i kraven, rusk
mit savl af mundvigen, rusk det hele af
og lad det dryppe i vandet, skabe skår i spejlet
vi sejler på! lad det dryppe i et øjeblik. Videre

op langs bredden, lad os plante en blomst,
se hvor den gror, gror mod himlen og svajer,
over os blomsterne sejler på himlen, og i et spring
ligger jeg oven på dig, så

vi må svømme, vi må stønne
for båden er kæntret, spejlet er splintret
og vi sprudlende, drømmende basker og plasker
og jeg hiver i dig, flyv med mig. Kast dine vinger

om mig i et favntag, og tril med dine øjne
lad dem glimte, lad dem rulle, klukke og skvulpe
når de spejler sig i solen som blommen i et æg
eller to nyklækkede kyllinger. Våde og nøgne

står vi her, hvem er I?
hvad vil I med jeres døde mimik
spred jeres hænder, hvis vi har det tilfælles:
kik på mig og se på min...

og mærk søens bløde vuggen
se vandspejlets sprukne hinde
mærk blomsternes duftende flamme
og lad så verdens fysik forsvinde



// version2 Kom - skriv et digt, skriger kællingen
helvedes trist og langt det nu blir, stem din guitar
bund så din bajer, sid ret på bænken.
Og tømmermændene bankede på stilladset

Kys mine skægstubbe, så asken drysser
ned i skødet - vi vil drikke om kap
og ryste på hænderne, som spredt om flasken
som fastgroet afløb, og ikke glemme

socialmutters ånde rivende i os
med anklager om, hvor forkert vi lever livet
i fortovskanten og uden hjem,
brød socialloven en ensom aften

næverne slår os, næverne slår os
lader bøllerne knase de brune pløkker
kravler og tikker, kravler og tikker
hvor er du sørgelig, de alle sukker

sæt dig ret op, og stem dine tænder
salt mine kinder, salt mine kinder
en enkelt, to og tre en halv tænder
lad os først spille når smerten forsvinder

blæsende, køligt over torvets sten
efterår og vind
fører de tidligt vågnende grønlændere
rystende ind
Det Jazz || Titel
CommentsGuest Name:Comment: