pathterminuspages/writings/aboutcontactabout mesamlingerSep 2019Jun 2019Mar 2019Feb 2019Jan 2019Sep 2018Aug 2018Jul 2018Maj 2018Apr 2018Mar 2018Dec 2017Nov 2017Sep 2017Aug 2017Jul 2017Jun 2017Maj 2017Apr 2017Mar 2017Feb 2017Jan 2017Dec 2016Okt 2016Aug 2016Jul 2016Jun 2016Maj 2016Apr 2016Mar 2016Jan 2016Dec 2015Nov 2015Okt 2015Sep 2015Aug 2015Jul 2015Jun 2015Maj 2015Apr 2015KPMar 2015Feb 2015Jan 2015Dec 2014Okt 2014FøljetonSep 2014Aug 2014TilfaeldigeFyldOm at danseAarstider

Tekster

En gang - Jul 2018 (15-07-2018)

Du strakte dine arme
mod himlen som molerne
i et havneindløb og på
en måde så dine fingerringe
blev lanterner, du kaldte det
hilsen til solen, men jeg må indrømme
at det billedligt gav tryghed. Du
sad på mine skuldre og plukkede
kirsbær som en stæreflok på
titusinde lange bølgende bevægelser
og havet der endeligt kollapser over
det mørke faste sand i strandkanten.
Du kaldte mig “et fyrtårn” og skummede
af grin. Det våde i dit grin er det jeg husker
tydeligst, ja, det røde i dit grin, kirsbær
i dit grin, jeg kaldte dig risalamande, men du
sagde at du var alt for brun, og så smed
du tøjet, og navlen under dine bryster var
mandelformet. Jeg omsluttede den havn som en
anden hybenbusk, hvis det klør, så bare tænk
på smagen, hviskede jeg og kyssede dig mellem
dine ben. Iblandt millioner af fyrretræsnåle. Om
aftenen da gøgen og stjernerne brændte hhv. sang på
himlen, det blev først rigtig mørkt måneder senere, om
aftenen da vi troede allermest på historien om
Sharazad, da jeg endeligt stormede gennem
ørkenen på en sort hingst, forestillede
jeg mig vi som noget uendeligt.
Udflugt || Smeden
CommentsGuest Name:Comment: