pathterminuspages/brkmnd.dk/aboutcontactabout me

Nostalgi #2 - del 1

18.09.2016

Jeg er lige begyndt at læse datalogi. Jeg ved ikke hvorfor, men hver gang jeg beskæftiger mig med computere, bliver jeg nostalgisk. Sidste nostalgiprojekt var en rejse tilbage til en masse gammelt software. Denne gang vil jeg være lidt mere fysisk. For jeg har nemlig skaffet mig en computer fra 1997. Nikotingul og rusten, jeg ved ikke hvor meget af den der virker, men denne computer er meget lig en jeg selv havde i 1997. Og så kan det jo næsten ikke blive mere nostalgisk.

Selve computeren i al sin pragt.
Bundkort, cpu og RAM.
Grafikkort

For kender kommer først og fremmest nogle specs:

  1. Zitech Gold Pentium II 266mhz – kabinettet er.
  2. Iwill PIILD (eller noget) bundkort.
  3. 128 mb SD-ram (de tager i hvert fald 10 sekunder at tælle ved opstart).
  4. WinFast 3D s320V – nvidia vanta chip (ikke GPU).

Denne computer er et projekt, en af dem tager laaang tid, så jeg vil dele det op i dage, dele og den slags.
Altså, del1 er i dag som er søndag. Jeg har skaffet mig følgende udover selve computeren:

  • 1 x Aten KVM (til at skifte mellem computere så to computere kan bruge samme tastatur, mus og skærm)
  • 1 x VGA kabel (den nu brugte standard til stationære computere er DVI som vist er mere i stil med HDMI, hvor VGA er de der gamle altid blå stik)
  • 1 x WD 10gb Caviar HDD.

Med de nye add-ons er computeren blevet til en bunke:

Afpillet kabinet med et dvd-drev ovenpå og øverst harddisken.

Men den virker!

Boot + 10 sek. memtest
BIOS-setup
Windows 95 uden mus
Jeg har selvfølgelig eSheep
Pentium pro er faktisk ikke rigtigt. Det er en Pentium II

Computeren kom ikke med Windows, men det har vi jo allerede lært at installere.

Computeren virker, men ikke helt gnidningsfrit. Det mest irriterende ved den er at den lyder lidt som en plæneklipper. Det skyldes nok samtlige kølere i den. Eller alt der kan bevæge sig. Det næst mest irriterende ved den er at den ikke har USB-mus-support. Kun keyboard. Min mus kan altså ikke bevæge sig, og derfor kan jeg ikke installere mit grafikkort. Og en opløsning på 640x480 (hvis den overhovedet er så stor) er ikke så pæn på en 22” widescreenskærm.
Til dem af jer der ikke ved hvad USB er, eller hvor nemt alt er blevet med USB, kommer her en kort historie:

venstre: RS-232, højre: ps/2-keyboard

Da jeg fik min første computer (i 1995), blev en mus forbundet med et RS-232 stik (det på billedet). Et RS-232 stik kan bruges til andre ting som feks. dataoverførelse. En mus dengang var sådan en her:

Oldschool mus.

med kugle under der kørte på to tværgående pinde inde i selve musen. De to pinde kunne rulle, og på den måde blev musen navigeret. For dem af jer der kan huske disse muse, kan I sikkert også huske at de var pisse irriterende. Der samlede sig altid skidt rundt om pindende, og så begyndte musen at sige en bumlelyd, og hele hånden rystede når man bevægede den. Tastaturet dengang blev tilsluttet med et såkaldt DIN-stik som ligner ps/2 stik, men er større. Senere opfandt man så ps/2-stikkene (det på billedet). Disse blev brugt til både mus og tastatur, og man kunne kende forskel på farven - tyrkis til mus og lilla til tastatur. Den computer jeg har købt her, har udover 2 standard ps2-forbindelser også to USB-porte. De er USB 1.1, og de er sekundære. Jeg tror computeren er fra dengang USB gjorde sit egentlige indtog. USB blev opfundet i midt halvfemserne og var ment som en måde at forene alle forskellige slags forbindelser til én. Det må man sige er lykkedes. Udover at være en forbindelse, har USB-stik også strøm. Min aldrende stationære computer har 10-USB-porte, den er i stand til at boote både keyboard, mus og sågar en flashdisk. Min telefon bliver ladet op med USB. Det gør alle telefoner. Der er hverken brug for cd'er, disketter eller MIDI mere pga. USB. Og jeg kunne blive ved.
Men min nye gamle pc kan altså kun håndtere et USB-keyboard. Ikke en mus.

Den tredje mest irriterende ting ved computere er at batteriet er gået på den. Det betyder at hver gang jeg tager strømmen fra den, skal jeg sætte USB-keyboardsupport op igen. Og så skal jeg fjerne det diskettedrev jeg ikke har, fra BIOS'en. Træls.

Nå. Nu til den der ATEN-ting. Den er en switch der kan skifte mellem to computere. De kan altså sættes til samme skærm, tastatur og mus. Faktisk kan man købe et ps/2 output til den. Det er nok det jeg gør, men det fulgte ikke med. Af hvad der var værre er at der ikke fulgte noget upgradekabel med til den. Så den kan ikke opgraderes. Derfor, håber jeg, bevæger min mus sig meget hurtigt op og ned, men meget langsomt fra side til side. Den skal opgraders. Kablet er et jeg skal lave selv. Og det er altså et RS-232 kabel, og jeg har ikke sådan et stik i min egentlige computer. Pis.

Aten ledningshelvede.

Så for del1. Projektet er gået lidt i stå, og min lejlighed ligner en datacentral. Jeg mangler først og fremmest et stik der kan lave USB om til PS2. Derudover mangler jeg en masse småting, og i værste fald skal jeg til at lodde. Det første sted jeg skal hen, er i genbrugen. Sidst jeg var der, spurgte de om jeg ikke kunne bruge en fladskærm. Dem har de nemlig en del af. Og sådan én kan jeg nok godt bruge nu.