pathterminuspages/brkmnd.dk/aboutcontactabout me

Sachsenhausen - Berlin del 1

[foto|02-11-2014]

- Gå til kilder

Mit der Klasse einen Ausflug
nach Sachsenhausen





Dag 2: Lidt skyet, men solen bed hul ind i mellem i de gråblå sjatter på himlen. Efteråret ville lege og var gået igang med at lægge brikker i det våde græs til sit røde og gule puslespil. Ingen vind, men en udsigt til frihed hvis jeg blot ville arbejde lidt for den. Det var onsdag.


Koncentrationslejren Sachsenhausen blev bygget i sommeren 1936. Det var den første nye KZ-lejer der blev bygget efter Heinrich Himmler var blevet indsat som leder for det tyske politi. Lejren mentes at være et idealt forbillede for fremtidige lejre da den var tegnet og konstrueret så den både var et udtryk for SS's utopi og verdensbillede og samtidig var en optimal installation til undertrykkelse af lejrens fanger.

Rundvisningen var uguidet, man kunne få en form for høretelefoner/audioguide, men det fik vi ikke. Istedet gik jeg bevæbnet med kamera på ekskursion.


Her et "nyopført" eksempel på det hegn der i lejrens funktionelle periode holdte fangerne inde.

Lejren er stedet hvor filmen falskmøntnerne foregår. Det er en film der bla. handler om et af historiens største falskmøntneriprojekter der er kendt under navnen "Aktion Bernhard". Projektet var ledet, som navnet antyder, af major Bernhard Krüger, og det gik ud på at forfalske De Allieredes valuta så falske sedler kunne kastes ned fra fly og skabe inflation. Bernhard samlede de bedste falskmøntnere i lejren, fordi de var jøder, var de jo alligevel frit tilgængelige for den tyske stat at gøre med hvad den ville. Falskmøntneriet drejede sig først om Engelske pund og senere Amerikanske dollars. Det blev udført til perfektion, derfor fik de jøder der var en del af aktionen, en del privilegier bla. i form af et bad en gang om ugen, ekstra madrationer osv. Filmen handler altså også om det moralske i at have det bedre end ens ellers ligesindede fordi man kan noget ens bødler har brug for at udnytte. Det meste af filmen udspiller sig i en lille isoleret gård et sted i lejren hvor falskmøntnerne befinder sig og tilmed har fået et bordtennisbord i gave for deres indsats. Uden for gården og bordtenniskampene høres jøder der bliver tvunget til at trave frem og tilbage indtil total udmattelse, hvorefter de bliver skudt, for at afprøve holdbarheden af millitærets støvler.

På billedet ses "Shoe-testing track" som er et areal hvor fanger der skulle straffes, skulle traske rundt i en uendelighed for at afprøve sålerne i millitærstøvlerne. Nede i hjørnet anes et vagttårn.


Ud af den originale lejrs omkring 70 barakker er fire barakker blevet stående. De indeholder, udover noget forskellig inventar, en billedmæssig og historisk fremstilling af flere af lejrens fanger (i perioden 1936 - 1945 over 200.000). I starten af de år lejren fungerde, husede den hovedsageligt politiske fanger, men efterhånden kom flere og flere racemæssigt eller biologisk "handicappede" til at sidde i lejren.

To slidte pissoir skuler over til rækken af toiletter langs den modsatte væg. I Barak 39.

Fælles vandfade for indsatte. En udstilling af daglidagen i Barrak 39.

Messesal i Barrak 39.


Udover fremstilling af de indsatte og deres liv før, under og, hvis de var heldige, efter Anden Verdenskrig, er også i Barak 39 at finde flere numre af Der Stürmer der i perioden 1923-1945 var en nazi-propaganda avis. De fleste artikler af dem jeg så, havde overskriften "Ritualmord" - det er mord foretaget som en straf for overtrædelse af religiøse dogmer, altså underforstået religiøs ekstremisme. Derudover var aviserne fulde af karikerede jøder, og alle eksemplarer af avisen var underskrevet: "Die Juden sind unser Unglück" hvilket oversat siger: "Jøderne er vores ulykke!".


En betonmur var blevet spændt ud i en kvadrat mellem vagttårnene, uden for muren krummede de høje ranglede nåletræer sig og strakte deres grene over pigtråden. Fra grannet pippede en enkelt gråspurv. Jeg marcherede på grusstien langs muren, under tomme maskingeværsreder, rustne el-installationer og alarmhorn på lygtepæle. En gravsten sparkede mig over foden og hviskede til mig noget om de ofre der fortsat dukkede op efter krigen. Kraverne spredte deres vinger og dykkede fra trætoppene som sorte maskiner - som projektiler der gang på gang bliver skudt tværs over Tyskland, et hverdagsbillede i en periode på næsten 70 år.


Tilstødende til lejren er en stor industriel gård. Under krigen var dér blevet fremstillet mursten til nazistiske byggeprojekter. I indgangen til gården er en aflang grav hvor træstubbe i den ene ende er stablet op og udgør en endevæg under et halvtag. Først regnede jeg graven for en bålplads af en eller anden grund (nok mest af den grund at alt var bygget i træ). Jeg har senere fundet ud af det er en henrettelsesplads, træstubbene i endevæggen har fungeret som dæmper for skud fra pistoler og rifler. Man kan tilmed se en hejs på sidevæggen.

Gården.

Henrettelsesplads.


Det lange gulnede græs rejste sig mod himlen, men faldt så sammen igen. Sorte skygger svømmede i stråene. Parvist stod ensbygget murstenshuse og sukkede så mørtlen dryssede. Et tændt fjernsyn kunne ses gennem en døråbning; en mand i østtysk generaluniform snakkede russisk og fægtede med armene, lidt efter blev et klip af en formation bombemaskiner spillet og gentaget flere gange - generalen råbte nu, fortsat på russisk. Slagene fra rotoren på en helikopter blev kastet frem og tilbage mellem husgavlene, mer mørtel dryssede. Stråene lagde sig helt ned til jorden som for at søge dækning.

Russiske satelitbygninger.


Et stykke inde i krigen fik lejren egne krematoriovne. De blev en del af lejren kaldet "Station Z". Den blev i 1950'erne sprængt i luften af en instans i den østtyske hær, hvorfor vides ikke helt. Resterne af krametorieovnene er gravet frem og udstillet i en isoleret bygning i industrigården.


Ved lejrens befrielse (krigens ophør) blev de soldater og officerer der havde været en del af mandskabet i lejren under krigen, tvunget til at grave de skyndsomt begravet lig af fanger op. Ligene blev derefter begravet sammen med døde fra infirmeriet bla. ved lejrens mur.


Nu leger du, Sol, med træerne - tænkte jeg da jeg traskede ud gennem indgangporten og forbi lågen med frihed og arbejde bøjet i samme sætning. Foran mig tronede firkantede kroppe under røde tegltag sig herregårdsagtigt frem, bygninger der engang havde huset kommandopost og lejr for SS soldater. I løbet af den sidste halve kilometer ned til museets indgang stoppede jeg et par gange for at se og læse på billederne der hang langs fængselsmuren, et af dem var af en jøde der efter sin befrielse spankulerede en tur gennem Berlins gader med stok og stribet fangedragt. Jeg vinkede til fyrretræerne og gik tilbage til bussen.


I perioden 1936 - 45 husede KZ-lejren Sachsenhausen over 200.000 fanger. I denne periode døde fangerne i titusindevis af fejlernæring, sygdom, tvangsarbejde, medicinske eksperimenter eller var ofre for den landsdækkende systematiske udryddelse pga. af deres race. I en periode inden krigens ophør døde yderlige tusindevis under de såkaldte "Death Marches" hvorunder fangerne blev tvunget til at gå sig selv ihjel over lange strækninger.

I perioden 1945 - 50 var lejren under østtysk ledelse, den blev offentligt brugt til at fængsle problematiske nazisterne. Størstedelen af lejrens fanger var bare ikke nazisterne, men tværtimod modstandere i mere eller mindre grad af det nye kommunistiske styre.

Kilder:

- Falskmøntnerne - Imdb.com
- Sachsenhausen - Officiel side
- Sachsenhausen - Wikipedia
- Der Stürmer - Wikipedia

CommentsGuest Name:Comment: