Fredag d. 13

I dag er det fredag d. 13. Hvor uheldigt! Vinden piber uden for vinduet, uhhhhhh. I morges da jeg stod op, forventede jeg knapt at jeg ville være i live nu, for Jasons sake. Står han derude i mørket med hockeymaske og rusten kniv? Eller er det bare en kat. Alt skarpt, ligemeget hvor rustplettet, skinner i mørket fredag d. 13. Anyway, jeg har læst en artikel om fredage specielt dem den trettende. Tretten er et ulykkestal, og fredag er en ulykkesdag. Jesu blev naglet fast til korset, og den mand der starter arbejde i dag, bliver aldrig færdig. De der bliver gift i dag, vil aldrig få børn, hvæser vinden, og så flimrer fjerneren, grenene filtrer sig ind i parabolen, og filmen! Disharmoniske violintoner og nogle teenagere der sidder i en rundkreds om et bål og fortæller historier. Men hvis er den lange skygge der blafrer fra redskabsksuret? En gang galloperede tempelherrene gennem en våd novemberskov da uheldet ramte som et lyn fra himlen, hestene skvattede i det fedtede løv, kongens mænd fik deres lange fingre i dem, slæbte dem i kælderen, strakte dem og pinte dem og brændte dem på bålet, og skrigene blev spredt med vinden ud over land og landsby.
Sekunderne slæber sig afsted i takt til det der meget vel kunne være det hæse åndedrag fra en afsporet morder. Han hænger vel savlende over mit adamsæble og slikker på sin kniv. Og til dem der stadig er i live i morgen, til dem der når at se den blodrøde sol i øst, send en venlig tanke til ham der spræller på korset, tempelherrene, og forveksl ej lyset og dagen med gnisterne fra motorsaven der æder sig igennem telefonkabler og gadedøre den trettende. En fredag.