pathterminuspages/brkmnd.dk/aboutcontactabout me

Valgsøndag nr. 1

31.05.2015

Valgkamp, og hvor er flæsket?

Jeg ville have nogle billeder af noget der har med valg at gøre, det blev ikke noget problem. Hele landet er smurt ind i valgplakater. Jeg fandt lidt forskellige som jeg vil vise jer. Noget af det der gør valgplakaterne interessante, er de små slogans der står på dem – alt lige fra mindre stat til mere velfærd til mere sikkerhed til mere frihed til mere tryghed osv. Altid noget med "mere" – og hvor er det smukt! Især hvis vi som danskere kunne få det hele på en gang. Men det kan vi desværre ikke, og derfor er der nu et valg vi må tage.

Arly Eskeildsen (SF): Mere velfærd, mindre ulighed

Ömar Ciftci (Venstre): Intet slogan

Helge Larsen (DF): Tryghed og tillid

- Velfærd, hippier og humanisme
Engang var Danmark med på beatet. Dengang vi var hippier, røg hash og demonstrerede nøgne hver gang en arbejdsgiver protesterede over at der blev drukket for mange bajere på arbejdet – i børnehaven. Sådan er det ikke mere, ikke helt i hvert fald. Vi et ikke et specielt stort og mægtigt land, derfor kan vi let få den tendens at se op til storebrødrene, USA og EU. Danmark, velfærdsmæssigt, er stort set finansieret gennem skat. På den måde behøver vi ikke have en eneste forsikring for at leve og fungere i et helt liv. Altså er dansk velfærd en velfærd der gælder for alle – uanset om man har penge. Problemet er at der blandt alle mennesker med sikkerhed er nogle der kun er interesserede i at udnytte sådan et altomfattende velfærdssystem – mennesker der ikke vil tage ansvar. Og hvis der en dag bliver for mange af dem, har vi simpelthen ikke råd til velfærd mere.

Özkan Ekiz (Radikale): Tag ansvar

Jarlov og skamløs promovering

Bagsiden af Jarlov

- Over skatten
Velfærden bliver finansieret over skatten. Jo flere penge man betaler i skat, jo flere penge betaler man til hele landets velfærd. Derfor er der brug for rige mennesker – det er simpelthen dem der får julene til at løbe rundt. Hvis man tjener over en halv million om året, bliver man trukket, udover det skattetræk der gælder for alle, 15% i skat, det kaldes for topskat. Topskatten skaber et "ujævnt" skattesystem – uden den ville vi have et såkaldt fladt og simpelt skattesystem. Problemet med velfærd og skat af denne type er at det lægger byrden og ansvaret for at landet skal fungere, over på de mennesker der har flest penge. Dermed følger ansvaret pengene hvor det måske i stedet burde følge individet.

Morten Bødskov (Socialdemokratiet): Intet slogan

Joachim B. Olsen (LA): Intet slogan

Anne Jeremiassen (LA): Intet slogans

- Incitamenterne
En leder tjener mere end sine ansatte. Med ledertitlen følger et ansvar – man kan simpelthen ikke være uansvarlig leder og forvente at få succes. Tilgengæld er det pga. dette ansvar at man som leder tjener flere penge end sine medarbejdere. At tjene flere penge end andre (eller sig selv i en tidligere situation) danner et grundlag for et incitament – en drivkraft. Simpelt set kan al drivkraft for et menneske koges ned til fortjeneste af penge. Et sådan simpelt menneskesyn tjener til fordel for at forklare hvordan vi fungerer, og hvordan vi kan reguleres, både psykologisk og moralsk. Vi står op om morgenen kun fordi der er en udsigt til at tjene flere penge end i går. Derfor skal en leder tjene mere end andre, for ellers ville en leder aldrig tage et ansvar over for nogen.

Jarlov (Konservative)

Helle Thorning (Socialdemokraterne): Stramme asylregler og flere krav til invandrere

Jarlov (Konservative): Lavere skat

- Lighed
Hvis mennesket er drevet af en lyst til fortjeneste, er der simpelt set ikke nogen mulighed eller behov for lighed. Hvis jeg kun står op om morgenen for at tjene flere penge end dig og alle andre, er lighed simpelthen grunden til at jeg ikke står op. Dermed er ulighed hvad grupper af mennesker må stræbe efter for at opnå produktivitet – for ikke at tale om ansvar.

Jarlov (Konservative): Færre penge til staten, flere til dig

Et par udtrådte sko

- Simpelt set
Et begreb som frihed er ret komplekst. I hvert fald hvis der indrages flere mennesker som variable i ligningen der har med frihed at gøre. Eksempelvis kan min frihed til køre i en bil der kun kan køre en kilometer på literen, gå ud over din frihed til at trække vejret når du cykler. For hvert ekstra menneske der indgår i frihedsligningen, bliver den mere kompleks. Derfor kan det være bekvemmeligt at tænke på frihed som noget personligt der kun angår én selv. Det er en simpel måde at tænke på, ligesom det er en simpel måde at tænke på penge som grundlaget for ansvar og al produktivitet her i livet. Problemet med alt hvad der er simpelt, er desværre at det er så bekvemmeligt.