pathterminuspages/brkmnd.dk/aboutcontactabout me

Historien om A(d)vocado

[foto|30-08-2014]

Jeg har købt en avocado. Ikke bare en avocado, men en meget stor avocado. Jeg ved ikke om størrelsen i sig selv er en bedrift fra hverken avocadoen eller fra min side. Det beslutter jeg mig for at den ikke er. Istedet vil jeg analyserer mit køb, jeg vil skille min avocado ad. Før noget sådan er det en god idé at skabe sig en teknisk forståelse for det objekt man vil, jeg vil, arbejde på. Til det er internettet og især wikipedia fedt:

- wikipedia - avocado

Min avocado er altså et bær eller en testikel. Den vokser i klaser (testikel), er vitaminrig (testikel og bær hhv muligvis og dobbeltydigt) og den gror på et træ (bær); jeg hælder måske mest til testikel, det emperiske (wikiperiske) materiale taget i betragtning. Min analyse bliver derfor en operation.

Jeg har fået et teknisk forhold til min avocado, en forståelse af dens art. Nu vil jeg præsenterer den for jer:

"Hej" siger den, og flot og rolig er den, testiklen.

Hvis den ikke var en testikel fra et træ, ville jeg nok foreslå en testikel fra et forholdsvist stort dyr.

For at arbejdet på denne "satan" skal forløbe "gnidningsfrit", skal jeg bruge noget ret præcist værktøj og et klinisk underlag/miljø:

I bagrunden ses beholder med væske til konservering (med eddike) og hvidløg så den (satanen, testiklen) kan blive hensigtsmæssigt svøbt.

Jeg har vasket mine hænder og starter dissekeringen, først ved halvering:

Herefter deles den i fire, og så skal kødet befries fra det runkede lag skal:

Fornemmelsen er den af snask og fedt, på en måde meget porøst. Læg mærke til stenen der brun og hård stikker op i baggrunden.

Jeg fortsætter med stor præcision og veltrænet motorik:

Knupper og anden form for "brusk" dukker frem. Feks den brune "byld" på billedet ovenover; hvad den er eller kan, er ukendt.

Ovenover er et close-up så I kan få en fornemmelse af konsistensen - igen: meget porøst.

Et stykke over halvvejs i processen. Kravene til ens evner udi koncentration og overblik bliver snart høje, snart meget høje. Læg mærke til selve det løse kød: i direkte kontakt med ilt vil der hurtigt dannes tørre og brune områder, derfor skal den processeret avocado straks anbringes i et konserverende miljø.

For satan i helvede!

Men så! Det var kraftedeme heldigt, tænker du, men det var det egentligt ikke når man, som jeg, har de rette færdigheder. Den konserverende eddike mangler nu bare at fordelels så den danner en beskyttende hinde om de forskellige ingredienser

Færdigt arbejde! Læg mærke til at væsken fra testiklen er fordelt og forenet med det konserverende materie om de øvrige ingredienser. Meget elegant.

Den opmærksomme læser har selvfølgeligt lagt mærke til det parantenserede d ((d)) i overskriften - jer læsere med tolkningstilbøjeligheder: I forventer måske, allerede efter at have læst overksriften, at kunne putte begrebet "advokat" ind i konteksten et sted, men det kan man ikke, det er bare den måde ordet avocado udtales på når det udtales forkert, altså: advocado.

CommentsGuest Name:Comment: