Gå med efteråret, Hareskov

Selvfølgeligt kender I det hvis I taler mit sprog. Det bliver mørkt klokken 16. Det er koldt, det blæser. Så træerne har tabt pelsen. Hvad kan man andet end at går tur med hunden? Man kan tage billeder.

Efterår i skoven. Hvert efterår glemmer jeg sgu at tage i skoven. Men ikke dette efterår. Især ikke når det for én gangs skyld ikke regner. Så lad os tænde op under farveladerne.

Jeg kan huske da jeg var lille og det blev efterår. Jeg boede på Samsø hvor der virkeligt er mørkt når det er mørkt. Vi havde en schæferhund der hed Tulle. Den vadede vi afsted med gennem markerne indtil ens sko var pakket ind i et flere centimeter tykt lag mudder. Og så jagtede hun køer, fasaner, geder, får og alt andet der turde bevæge sig. Jeg kan også huske at den by vi boede i, havde én gadelampe på en markvej bag vores gård. Til sidst slukkede vi den med et luftgevær. jeg kan huske det fedt og rust vi fik på fingrene når vi legede med gamle harver og ét furede plove. Eller lugten af brændt avispapir og flammerne der steg fra en olietønde i en ellers sort baghave. Sådan var og er efterår nemlig.