pathterminuspages/brkmnd.dk/aboutcontactabout me

Forårsrengøringsupdate

[update|05-03-2017]

Kender I det. Man har et eller andet, et fjernsyn, en computer eller en hjemmeskrevet brugsanvisning feks. Man tilføjer funktioner og programmer i et væk, men på et tidspunkt bliver det hele uoverskueligt. Man finder ud af at man har dubletter, måske fem forskellige sider i brugsanvisningen der handler om stort set det samme, måske nogle genveje på fjernsynet der fører samme sted hen, måske en masse data i et regneark der fortæller det samme. Men sletter en af sine dubletter, og straks falder dominobrikkerne, intet fungerer længere.

Jeg er ikke nået til at slette noget vitalt, jeg er nået dertil at jeg har givet op på forhånd. Jeg skulle tilføje nogle funktioner til siden her og åbnede en fil der var ved at gro totalt ud af proportioner. Jeg prøvede så at danne mig et overblik ved at åbne nogle andre filer osv. En meget rystende oplevelse. Så nu har jeg altså givet hele siden en tur med støvsugere. Eller måske rettere med et par liter kaustisk soda.

Som det nok kan ses, er designet smuldret i kontakt med dagslys, så jeg har lavet et nyt. Layoutet er det samme, ligeså funktionerne på siden. Og der kan stadig kommenteres på bloggen.

Hav en god dag.

CommentsGuest Name:Comment: